Mal på keramik
Dekorer jeres eget unikke keramik på Lykkebjerg Bondegårdsferie. Når penslerne skal have pause, er der mulighed for at hilse på gårdens søde dyr
Slip fantasien løs
Sammen med Lykkebjerg Bondegårdsferie har vi skabt en ramme, hvor hele familien kan være kreative i naturskønne omgivelser
Jyderupvej 87, 4291 Ruds Vedby
Find ledig dag og tidspunkt i kalenderen
Afhænger af valg af keramik. Prisen for keramik er fra 195,-. Børn og voksne er velkomne til at male sammen.
Vælg jeres keramik
Når I ankommer, vælger I det keramik, I vil dekorere. Der er et stort udvalg af glasurer og også keramiske kridt og blyanter, så både store og små kan skabe værker, de er stolte af.
Hils på de søde dyr
Gården er fyldt med liv. Når penslerne trænger til en pause, er I velkomne til at gå på opdagelse og hilse på vores firbenede venner. I kan også nyde medbragt mad. Der er mulighed for at købe is og sodavand.
Afhentning
Vi glaserer og brænder jeres værker. Det er klar til afhentning ca. 1-3 uger efter jeres besøg. Jeres keramik kan også sendes med posten mod betaling af omkostninger til fragt og emballage.
Oversigtskort over gården
Klik på kortet for at se det i stor størrelse
Unikt stentøj fra eget værksted
Alt keramik, I finder hos os, er unikt og håndlavet på gårdens keramikværksted. Vi arbejder i holdbart stentøjsler, der brændes ved høje temperaturer for maksimal styrke.
100% fødevaregodkendt
Alle vores glasurer er 100% fødevaregodkendte. Inden den afsluttende brænding bliver alle værker dyppet i en transparent glasur, hvilket sikrer en smuk, glat finish, der gør det muligt at drikke og spise af alt, hvad I skaber. Det kan endda tåle opvaskemaskine og mikrobølgeovn.
Klik og læs om dyrene
Tryk på et dyrene for at læse mere om deres liv på gården.
I kan blandt andet hilse på de søde ponyer Bertha, Storm og Star. Læg også vejen forbi køerne Karl og Karla.
Bliv ikke overrasket, hvis fårene og gederne hilser højlydt – de bræger nemlig, når de vil byde jer velkommen og se, om I har noget spændende med.
Snup mælkebøtteblade med på vejen, så bliver kaninerne ekstra glade for at se jer.
Gå ikke glip af gårdens to skønne hængebugsvin og det søde æsel Snowy, som bondemanden i øvrigt omtaler som 'den hvide hest med de lange ører'.
Book plads
Vælg en ledig dag i kalenderen herunder. Betaling sker på dagen, når I har valgt jeres keramik.
I tilfælde af udeblivelse eller aflysning senere end 48 timer før, opkræves 75 kr. pr. reserveret plads.
1. Vælg dato
2. Vælg tidspunkt og antal
Ved at booke accepterer du vores
handelsbetingelser
Har du spørgsmål til din booking? Skriv til mig på
admin@albertehall.com
Hvem er jeg?
Jeg hedder Alberte, og det er mig, der byder jer velkommen. Jeg er kvinden bag det åbne keramikværksted haandskabt.studio. Jeg brænder for at skabe et frirum, hvor både børn og voksne kan koble af gennem keramikken og skabe egne unikke værker.
Jeg glæder mig til at byde jer velkommen
Andre muligheder
Udover mal på keramik tilbyder jeg en række kurser
- Heldagskursus: 7 timer med ler mellem hænderne
- Drop in keramik: 3 timers sjov med ler i værkstedet
- 6 ugers kursusforløb: Skab dit eget keramikunivers
- Medlemskab: Bliv en del af fællesskabet i haandskabt.studio